HAVESTUE 1962 
NYT PÅ HUSETS PRÆMISSER

Før ombygning - 19 m2

Efter ombygning - 24m2

Sommerhuset er oprindeligt opført i 1921 med udnyttet tagetage og uudnyttet spidsloft.
Sidenhen er tilføjet en sidebygning i 1932 og yderligere tilbygning med toilet og køkken i 1957. Huset gennemgik i forbindelse med overdragelse en gennemgribende renovering, modernisering og forbedring i 2009-10.

Havestuen er tilføjet i 1962. Og i modsætning til de tidligere tilbygninger, som forsatte husets stil med pudsede facader, sprossede vinduer og stråtag, brød den fuldstændigt med resten. Havestuen og dens kobling på det oprindelige hus og sidebygning havde længe været byggeteknisk og vedligeholdelsesmæssigt udfordrende. Og efter omfattende vandskade mellem stråtag og det flade tag ønskede bygherre at etablere en ny havestue, som skulle tale husets sprog og i øvrigt optimeres byggeteknisk.